katrine-s.dk

11.04.2006

Billigt teater til dig under 30










Det Kongelige Teater har i denne sæson valgt, at fjerne studenter rabetten, men tilgengæld give rabat til alle under 30. Tilbuddet gælder udvalgte forestillinger, som kan ses her.

Dette er en enestående mulighed for at se de helt store stykker (både ballet, opera og skuespil) på Det kongelige Teaters scener til en meget billig penge.

Tilbage i gamet

Efter mere end et års fravær, er jeg nu tilbage på min blog. Jeg vil stadig berette om, hvad der sker på de skrå brædder på landets teater scener, men jeg vil også kommenterer på andre kulturelle tilbud, så som udstillinger, film og bøger. Er det relevant vil jeg naturligvis følge eventuelle kulturpolitiske sager, som der har været en del af under mit fravær. Her skal blot nævnes kulturminister Brian Mikkelsens KulturKanon og samme ministers indblanden i Københavns teatres ansættelser.

Aktuelle forstillinger i øjeblikket som er et kig værd:
Schumanns 2. symfoni
Faust

6.28.2005

Sommerferie

Mange af byen teatre holder fri sommeren over. Dog er der altid kulturelle tilbud at hente på fx Grønnegårdsteateret som satser på udendørs teater, på Kronborg og andre steder i landet som slår sig på naturen og det gode sommervejr, blandet med teater.

Bloggen her holder ikke sommerferie, i stedet for kommentarer på ballet, skuespil og andre forestillinger, vil jeg bruge tiden på baggrund og byens teaterhistorie. Dog har jeg reserveret billet til nogle af sommerens tilbud, så der er ingen grund til ikke at følge med her på siden.

6.14.2005

Bournonville Festivalen skudt i gang



Teateret var pænt pyntet og fyldt til bristepunktet. Det gamle teater summede af udenlandsk stemning fra de mange tilrejsende, som var kommet til byen i anledningen af Bournonville Festivalen. Festivalen blev skudt i gang med opførelsen af Kermessen i Brügge og La Vantana. Dronningen og Prinsesses Bennedikte havde taget plads i den kongelige loge, og publikum blev budt velkommen af balletmester Frank Andersen. Tæppet gik op, og La Vantana begyndte. Bournonvilles balletter er helt specielle og det elegante sammenfletning af humor, historie og kultur er helt unik.

La Vantana er en spansk inspireret ballet hvori kærligheden er i centrum. Efter en pause gik tæppet op til aftenens andet stykke Kermessen i Brügge, som foregår i Holland og stykket er et magisk kærligheds drama, som heldigvis ender lykkeligt.

Åbningsaftenen på sluttede med at Frank Andersen udnævnte Kristoffer Sakurai til solodanser. Derudover blev fir korps dansere udnævnt til solister.Nedenfor kan læses hvad Berlinske Tidende skrev om åbningen på den 3. Bournonville Festival.

Flot festivalåbning med plads til det morsomme

Af Erik AschengreenBallet: "Kermessen i Brügge".
En sprudlende forestilling, en ny solodanser og fire nye solister var Den Kongelige Ballets udspil, da Bournonville-ugen gik i gang.Den røde løber var rullet ud, og åbningen af Den Tredje Bournonville Festival fredag aften blev festlig, flot og dertil morsom. Dronning Margrethe, som er festivalens protektor, smilede og lo i sin loge, Prinsesse Benedikte lo med, og hele salen fornøjede sig, for det er egentlig sjældent, at der er noget at grine ad, når man er til ballet.

Men Bournonvilles "Kermessen i Brügge" er en vidunderlig komedie om dårskaber og ægte kærlighed, og det var fint at gense Lloyd Riggins' rensede udgave, som havde premiere for blot to uger siden. Han har skrællet rutinekomikken af og er nået ind til en kerne af noget ægte. Både i det rørende og det komiske.Forestillingen er æstetisk smuk i farvevalget, og efter nogle opførelser er det, som om personerne lettere trænger igennem de ens kostumer. Eller måske er det mig, der er blevet dygtigere til at orientere mig og finde hovedpersonerne i kermessefestlighederne på torvet i Brügge.

I den fyldte sal sad 100 pressefolk og ballethistorikere, som er kommet rejsende fra hele verden, og de næste dage bliver det spændende at høre deres reaktioner på ballettens håndtering af den unikke Bournonville-tradition og på en så radikal fornyelse, som Lloyd Riggins her præsterer.

Ved festivalåbningen var Kristoffer Sakurai for første gang Carelis; den yngste af de tre borgersønner, som prøves med magiske gaver, der kun tilsyneladende er lykken. En fin danser har han længe været, og eksotisk ser han ud med sit blege ansigt under det knaldsorte hår. Kroppen er flot, teknikken i orden og forelskelsen i Susanne Grinders fnuglette Eleonore lokker en varme frem i hans sind og spil, som vi ikke tidligere har set. Det lover godt, og efter finalen og den tvunge dans, som genopretter harmonien og munterheden i byen, gik Frank Andersen på scenen og udnævnte Kristoffer Sakurai til solodanser. Ikke overraskende efter at den unge danser de senere år har danset en række hovedpartier. Men dermed var det ikke slut. Ved festen bag scenen efter forestillingen åbnede balletmesteren yderligere for posen med udnævnelser og løftede generøst fire korpsdansere til solistrang. Det var netop aftenens Eleonore, Susanne Grinder, forventet ikke mindst efter hendes præstation i "Den Lille Havfrue", og hun fik følgeskab af tre udenlandske dansere: Izabela Sokolowska og Dawid Kupinski fra Polen samt Yao Wei fra Kina.

Aftenen åbnedes med "La Ventana", hvor Caroline Cavallo, Gudrun Bojesen og Tim Matiakis i pas de trois'en lagde niveau for festivalens Bournonville-dans.

Grease is the word...



Jeg har bedt min kæreste skrive dette indlæg, da har erfaringsmæssigt ved mere om musikalen end jeg gør. Gæste skribent er derfor, Martin Stevnhoved (www.stevnhoved.dk)

Jeg er helt vild med Grease, så er det sagt! Grease ligger derhjemme på hylden, både på CD, VHS og DVD. Så selvfølgelig skulle jeg ind og se Grease på Falkoner Scenen. Jeg har tidligere set stykket på Nørrebro Teater i 1994. Da var det en kæmpe oplevelse. Derfor var forventningerne denne gang også høje.

Men man kan ikke være heldig hver gang. Virkeligheden lever ikke altid op til forventningerne. Sophie Lassen-Kahlke var som Sandy både kikset at se på og dum at høre på. Men det skal Sophie ikke være ked af; hun blev nemlig ledsaget af et hold skuespillere der ikke brændte for deres roller. Og Tim Vladimir var mildest talt irriterende som Vince Fontaine.

Men helt negativt var det da ikke. Musikken var god, og genkendelsens glæde fantastisk. Man kunne simpelthen ikke lade være med at sidde og nynne med på de mange hits, trods Sophie Lassen-Kahlkes til tider ikke helt rene stemme.

Stemningen var god, men med den dårlige præstation vil jeg kun give forestillingen 3 ud af 5 stjerner. Den sidste stjerne fik den kun fordi det var Grease. Havde det været en eller anden ukendt musical, så havde den ikke fået mere end 2 stjerner.

5.19.2005

Bournonville Festival

I starten af juni åbner Det Kongelige Teater for den 3. Bournonville Festival. Sammen med H. C. Andersen fejrer August Bournonville sin 200 års fødselsdag i år. I en hel uge, fejrer Det Kongelige Teaters Gamle Scene den aldrende balletmester, med opførelse af en række af han store balletter. Bournonville var i mange år den tone angivende person indenfor balletten på Det Kongelige Teater. Hans ballet tradition præger stadig det gamle teater og hans balletter opføres stadig med stort velbehag for både dansere og publikum.

Program for Gamle Scene 3. - 11. juni 2005

Fredag 3. juni 2005
La Ventana | Kermessen i Brügge

Lørdag 4. juni 2005
Napoli

Mandag 6. juni 2005
La Ventana | Sylfiden

Tirsdag 7. juni 2005
Abdallah

Onsdag 8. juni 2005
Fjernt fra Danmark | Konservatoriet

Torsdag 9. juni 2005
Livjægerne på Amager | Sylfiden

Fredag 10. juni 2005
Et Folkesagn

Lørdag 11. juni 2005
Bournonvilleana ? Gallaforestilling

Billetter kan bestilles på:
Det Kongelige Teaters billettelefon: 33 69 69 69
eller BilletNet: 70 15 65 65
Online booking: www.billetnet.dk

5.15.2005

Alfons Åberg i Comedievognen



Martin blev skuffet da vi ankom, for der var ingen vogn. Tilgengæld ligger Comedievognens broscene -den scene de spiller på, når de ikke er på turné- i en baggård på 1. sal på indre Nørrebro. Billetterne blev betalt i den interimistiske foyer, og efter en cocio, begyndte vi så småt at glæde os. Kl. 15.00 blev børn og voksne, som var fordelt ca. 50-50 til denne forestilling, gennet ind i den lille teatersal. Børnene blev placeret forreste og os andre med en højde over 120cm indtog de bagerste rækker. Lyset blev slukket, scene blev oplyst og ind kom Alfons Åberg og hans far.

Stykket henvender sig til børn mellem 3-8 år, men vi andre som har rundet 10, kan med glæde mindes barndommen. Musikken i stykket er den fra tv serien og Alfons Åberg ligner ham i bogen. Dog mangler Alfons far dog sin pibe. Måske er den udeladt for at gøre stykket mere politisk korrekt. Stykket varer 45 minutter og er super underholdning for børnene. Teater for børn er anderledes underholdning og har nok større nostalgisk værdi end kulturelt input for os over folkeskolealderen. Men det var hyggeligt, men det kræver, at man kan lide børn, hvis man går i børneteater.

Priser: Voksne 110 kroner
Børn og unge under 25 år: 45 kroner

Alfons Åberg spiller på Comdievogenen indtil 4. juni 2005
Tirsdag kl. 19.00
Onsdag kl. 9.30 og 11.00
Torsdag og fredag kl. 10.00 og 19.00
Lørdag og søndag kl. 15.00

Læs mere: www.comedievognen.dk

Andre børnescener:
Anemoneteateret: www.anemoneteatret.dk
Det Lille Teater: www.detlilleteater.dk

5.07.2005

Aktuelle anmeldelser

For at få et hurtigt overblik over aktuelle forestillinger og anmelderser er følgende link værd at følge:

Politiken:
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=297990

Berlingske:
http://www.berlingske.dk/anmeldelser/

5.03.2005

Desværre - forestillingen er aflyst!

Sådan lød ordene inden aftenens forestilling i Stærekassen skulle starte. Publikum var på plads, og alle var klar til en god aften i skuespillets verden, men sådan skulle det ikke ende. Folk måtte - efter af have samlet deres kæber op fra gulvet - gå skuffede fra teateret.

Normalt hader jeg skoleklasser i teateret, de larmer, lugter og er utålelige. Men i dag havde jeg faktisk lidt ondt af dem. De kom helt fra Bornholm og kunne jo ikke lige bytte deres billetter til en anden forestilling. Mest ondt havde jeg dog af lærerne, der pludselig stod med 25 unge i København, der bare ville i Tivoli.

Hvorfor forestillinger bliver aflyst, har mange grunde. I de mange år jeg har besøgt teatre over Danmark, har jeg kun oplevet 3 aflysninger (alle 3 fra Det Kongelige Teaters side), dog med forskellige grunde. Alle 3 gange har vi dog kunne få pengene retur eller billetterne byttet. Selvom det er irriterende at aftenens underholdning aflyses, må man se positivt på teaterets beslutning. Jeg sætter bestemt pris på, at den leverede underholdning skal være i top for man gennemfører en forestilling. Dog er jeg lidt ked af den dårlige aflysnings statistik Det Kongelige teater har.

Har man billetter til en forestilling som aflyses, kan man ofte se aflysninger på www.billetnet.dk.

4.29.2005

Snehvide



Det er Brdr. Grimms elskede og kendte eventyr i en moderne gendigtning. Instruktør Peter Aude har altid været fascineret af og begejstret for eventyret om Snehvide, og har nu lavet sin helt egen version af fortællingen, hvor kærlighed og misundelse er omdrejningspunkterne. Dværgene er blevet til syv søstre, men Prinsen er en sand prins. Selve stykket følger meget godt brødrene Grimms eventyr, og musikken går stykket levende. Specielt effekt med spejlet er udspekuleret og moderne. Beslutter man sig for at se musicalen, skal man dog være opmærksom på at det folkelige eventyr kombineret med Folketeatret gør forestillingen meget folkelig. Er man mere til kultiveret skuespil, er dette ikke forestillingen man skal købe billetter til.

Musikken er skrevet og arrangeret af Kåre Bjerkø, der, udover at have spillet mange år med hit-orkestret SweetHearts, blandt meget andet har lavet musik til Teaterkoncerterne Gasolin og Lillerød
på Dr. Dante.

Med Caroline Henderson, Anne Vester Høyer, Helle Dolleris, Pernille Schrøder, Christiane Bjørg Nielsen, Christiane Gjellerup Koch, Anne Marie Pock-Steen, Pernille Sørensen, Joy-Maria Frederiksen, Nicoline Møller, Donald Andersen, Michael Hasselflug, Thomas Voss og et firemands orkester.

Forestillingen varer ca. 2 timer inkl. pause og kan opleves på Folketeateret indtil 10. maj 2005.

4.28.2005

And the winner is...



Aftenens vært blev også aftenens modtager af Bikubens Hæderspris. Preben Kristensen måtte målløs høre på, at direktør Kay Dam Steffensen afslørede, at modtageren af dansk teaters største hædersbevisning var ham selv.

Betty Nansen Teatret løb med to af aftenens hovedpriser, idet den meget roste politiske gyser Demokrati blev kåret som Årets Forestilling, mens forestillingens instruktør Peter Langdal modtog prisen som Årets Instruktør.

Prisen for Årets Mandlige Hovedrolle gik til Henning Jensen for sin stærkt roste præstation i Pinocchios Aske på Det Kongelige Teater, og Jokum Rohde - fofatteren til Pinocchios Aske - fik prisen som Årets Dramatiker. Meike Bahnsen modtog prisen for Årets Kvindelige Hovedrolle for sin fortolkning af titelrollen i Anna Karénina på Aalborg Teater.

Prisen for Årets Mandlige Birolle gik til Anders Baggesen for rollen i Lykke-Per på Aalborg Teater, mens Årets Kvindelige Birolle blev tildelt Marie Louise Wille for sine præstationer i Anna Karénina - ligeledes på Aalborg Teater ? og sit portræt af Kristin i Frøken Julie på Kaleidoskop.

4.24.2005

Årets Reumert

Bliver det Anna Karénina på Aalborg Teater, Demokrati på Betty Nansen Teatret eller Pinocchios Aske på Det Kongelige Teater, der løber af med prisen for Årets Forestilling?

Årets Reumert - scenekunstens pris - ønsker at fejre skuespillet, dansen og sangen som levende kunstarter. Det er en hyldest til de ypperste præstationer, til kvalitet og til professionalisme. De i alt 21 priser afspejler mangfoldigheden i dansk teater og uddeles hvert år en søndag i april.
Årets Reumert er også et teatershow med præsentation af uddrag fra sæsonens forestillinger. Det Kongelige Teater lægger de skrå brædder til, og hele showet transmitteres direkte på DR2 søndag den 24. april.

Årets Reumert blev indstiftet i 1998 af Bikubenfonden. Formålet med Årets Reumert priserne er at sætte fokus på den levende scenekunst både for at hædre nogle af vores største kunstnere og for at stimulere interessen for det levende teater. Den første prisuddeling fandt sted i 1999 på Folketeatret.
Teatrets verden er mangfoldig, og Årets Reumert priserne afspejler dette ved, at der hvert år uddeles 21 priser i forskellige kategorier. Der er priser, som hædrer ensemblet for en fælles præstation, og der er priser til enkeltpersoner; skuespillere, instruktører, dramatikere og scenografer samt talentpriser.

Den fornemste pris er Bikubens Hæderspris, som gives til en kunstner, der gennem en årrække har spillet en stor rolle for dansk scenekunst, som har inspireret publikum og kolleger, og som har respekt for sin opgave og er nyskabende i sin fortolkning.
Maleren og grafikeren Hans Voigt Steffensen har skabt Årets Reumert logoet, og med hver Årets Reumert pris, bortset fra talentpriserne, følger et unikt glasmaleri af Hans Voigt Steffensen.

Bikubens Hæderspris er den fornemste af Årets Reumert priserne. Selve prisen er på kr. 300.000 og et glasmaleri af Hans Voigt Steffensen. Den tildeles en scenekunstner, der gennem mange år har spillet en stor rolle for dansk scenekunst. Bodil Udsen modtog prisen ved Årets Reumerts indstiftelse i 1998. Operasangeren Lisbeth Balslev fik prisen i 1999, Jørgen Reenberg i 2000, Nikolaj Cederholm i 2001, Nikolaj Hübbe i 2002, og Ghita Nørby blev hædret med prisen i 2003.

Årets Forestilling modtager kr. 100.000, Årets Mandlige og Kvindelige Hovedrolle er hver på kr. 50.000.
Årets Mandlige og Kvindelige Birolle, Årets Sanger eller Danser, Instruktør, Dramatiker og Scenograf, Årets Musikteater, Opera, Danseforestilling, Specialitet og Årets Børneteaterforestilling modtager hver kr. 25.000.
Med priserne følger et glasmaleri af Hans Voigt Steffensen.

Hvert år uddeles op til seks talentpriser til lovende talenter inden for dans, sang og skuespil. Undtagelsesvis kan talenter inden for andre af scenekunstens grene, f.eks. dramatik, instruktion eller scenografi, komme i betragtning. Hver talentprismodtager får kr. 10.000.

I 2004 modtog Karen-Lise Mynster Bikubens Hæderspris på 300.000 kr., mens mor og søn, nemlig Lane Lind og Mads M. Nielsen, begge blev hædret med prisen for Årets Birolle. Det Kongelige Teater løb både med prisen for Årets Forestilling til den anmelderroste Flugt og for Årets Opera for Kasper Bech Holtens opsætning af Rhinguldet. Desuden blev bl.a. Søren Østergaard hædret for sit Zirkus Nemo og Aveny-T fik prisen for Årets Danseforestilling for den fantastiske nyopsætning af Nøddeknækkeren.

Ved Årets Reumert 2005 bliver der uddelt priser i 14 kategorier til sæsonens største præstationer inden for skuespil, sang og dans. Blandt de mange nominerede kunstnere kan nævnes: Nikolaj Lie Kaas, Henning Jensen, Karen-Lise Mynster, Janus Bakrawi, Jannie Faurschou, Peter Langdal, Katrine Wiedemann og Line Knutzon.

Aftenens vært er Preben Kristensen, der netop nu har stor succes som Leopold i Sommer i Tyrol på Nørrebros Teater, og Jeppe Kaas er kapelmester for Årets Reumerts 11-mands orkester. Preben Kristensen vil føre både publikum og seere gennem aftenens prisuddelinger og præsentere de mange indslag med højdepunkter fra de populæreste forestillinger fra hele landet. Man kan blandt meget andet opleve uddrag fra Sommer i Tyrol (Nørrebros Teater), Beauty and the Beast (Det Ny Teater), Grease (Vejle Musikteater) og indslag fra Nyt Dansk Danseteater.

Læs mere på: www.aaretsreumert.dk

3.12.2005

Pinocchios aske af Jokum Rohde



Jokum Rohde er en af de danske manuskriptforfattere, som er værd at holde øje med. Han debuterede for mere end 10 år siden, men har kun lige rundet de 30. Rohde var med under Det Kongelige Teaters opsætning af Ivanhoe, men har også haft flere stykker på de mindre scener i København (bl.a. Kaleidoskop). Netop nu er han aktuel i Det Kongelige Teaters opsætning af Pinocchios Aske.

Der er indført nationalt forbud mod kunst. I provinsbyen Kongstad er der i smug folk som udøver kunsten i smug. Retten med dommer Wolff i spidsen forsøger at slå hårdt ned på lovbryderne. Den godmodige Werner Bruun bliver af en stikker anklaget for at fremstille og sælge dukker til dukketeater. Dommer Wolff får magten over Werner Bruun og forbrydelserne begynder for alvor i Kongstad.

Stykket, med Wolff i spidsen, får en mærkelig magt over publikum. Der bliver snakket med publikum, som om denne var en aktiv del af begivenhederne i Kongstad. Genren for dette stykke er svært at greje, umiddelbart er det en tragedie, men samtidig en thriller. Stykket er gennemsyret med henvisninger, hentydninger og tolkninger som er svære at holde styr på. Filosofien i stykket omkring afskaffelse af kulturen er Pinocchios Aske god underholdning og stof til efter tanke.

Som altid byder teatret på anerkendte skuespillere. Stykket her tæller bl.a. Sofie Stougaard, Henning Jensen og Nicolas Bro, og de skaber det høje skuespilniveau som kendetegner Det Kongelige Teater.

Stykket er et besøg værd, og kan opleves i Det Kongelige Teaters Stærekasse indtil 7. april 2005.

3.04.2005

Sabina S(må kedelig)



Freud og Jung var pionererne indenfor psykoterapien, og det er netop denne teori, dens historie og udførelse denne forestilling på Det Kongelige Teater bygger på. Resultatet bliver dog en kedelig forestilling hvor alt analyseres.

Forestillingen er meget traditionelt udført med en historisk dog humoristisk tone. Den tynde historie omkring Jungs affære med den unge sindssyge Sabina Spielrein, er ikke nok til at dække over den psykoanalyse der gennemsyrer stykket, og gør det relevant for folk med en interesse, men kedeligt for os andre at se på.

Sabina Spielrein, som giver stykket navn, er i sig selv en spændende person. Hun var Jungs første patient og prøveklud for psykoanalysen. Selv blev hun, efter helbredelse, læge og beskæftigede sig med den menneskelige psyke. Hendes person overskygges dog i stykket af Jungs person, og det handler i virkeligheden mere og hans forhold til hende, end hendes forhold til ham og hendes person og historie.

På den positive side er en tur i Det Kongelige Teater (denne gang Stærekassen) altid en oplevelse. Skuespillet er professionelt udført, kulisser og stemning altid i top.

Sabina S kan opleves på Det Kongelige Teater indtil 8. april 2005.

God fornøjelse.

2.27.2005

Atlantis er tilbage



Spies, Høg og Svanekiers musical Atlantis i ny stor opsætning med fantastisk nytænkende 4-dimensionel teateroplevelse. Ved Atlantis undergang og de store scener til havs vil publikum opleve vandets elementer på kæmpe video-skærme, og mærke vandet ude i salen. Der er tale om en nyopsætning af Atlantis med ny scenografi , lys og video-effekter, hvor publikum kommer ud i virtual reality, den kunstige virkelighed som er så virkelighedstro, at det til tider kan forveksles med den rigtige verden. Atlantis åbning og undergang vil man derfor bl.a. kunne opleve intenst, visualiseret via den helt nye teknologi.
Atlantis har premiere den 1. september 2005 i Musikteatret Vejle og kan herefter opleves i de store kulturhuse i København, Århus, Randers, Aalborg, Herning, Viborg og Vejle.
160.000 mennesker så den flotte opsætning på Østre Gasværk i 1992, og året efter oplevede 70.000 publikummer en turnéudgave i de Danske Koncert- og Kulturhuse i Jylland.

Der medvirker 30 skuespillere og et 11 mands orkester.

Bl.a. medvirker:
DONALD ANDERSEN
ANDERS TEIGEN
NICOLINE MØLLER
JESPER BUHL
JOHNNY JØRGENSEN
LONE BALTZER og THOMAS HØJ

Donald Andersen spiller Zan Zan, Anders Teigen JABBADOOR, Nicoline Møller MIRANDA og Johnny Jørgensen KOPTOS. Alle 4 skuespillere har spillet den samme rolle i den store opsætning på Østre Gasværk, og de 3 sidstnævnte har også spillet den på turneen i Jylland.
Jesper Buhl er KONG ATLAS og er en værdig afløser for Aage Haugland.
Han har netop sunget hovedrollen i succesen Falstaff på den Jyske Opera, og har sunget et hav af store roller inden for den klassiske og moderne opera.
Lone Baltzer spiller SALENE, hun har medvirket i de store musicals Midt om Natten, Be-Bob A- Lula, Guys and Dolls, Hair, Phantom og Kamelia-damen m.fl.
Thomas Høj spiller SILVAN, og er ifølge Morten Grunwald og instruktøren Zitta de Fries den fødte Silvan.
Han er et kæmpetalent som synger bedårende og har en fantastisk udstråling. Han slutter egentlig først sin uddannelse på Akademiet til maj hvor han medvirker i Sommer i Tyrol på Nørrebros Teater. En fantastisk hovedrolledebut.

I øvrigt medvirker:
MADS LISBY, JEPPE GONDOLF, LINE KROGHOLM, BETTIE FREJA HOLMLUND ULDAL, MARIA SKULADOTTIR, SANDIE DE FRIES, LINDA ANDREWS, CAMILLE-CATRINE ROMMEDAL, HENRIK SILAS WINTHER, THOMAS FUNCH, OLE LYNGDAL LØHDE, SØREN BECH MADSEN, THOMAS JENSEN, MADS ÆBLEØ NIELSEN, PETER NIELSEN, CHRISTINA ELISABETH MØRKØRE og CHRISTINA LIND

Instruktør: Zitta de Fries
Kapelmester: Christian Baltzer
Scenograf: Bjarne Solberg
Lysdesign: Kasper Christiansen (laver design til awards, Grand Prix m.m.)
Lyd design: Poul Ibsen
Kunstnerisk konsulent: Morten Grunwald
Producent: Musikteatret Vejle og Musikhuset Aarhus

Billetter kan købes via billetnet: www.billetnet.dk

Billigere end biografen - teatret, en billig fornøjelse



En tur i teatret behøver ikke være en dyr fornøjelse. Mange steder er priserne rimelige, oftest er der rabatter til unge under 25 og studerende. Andre steder kan man på selv aftenen købe billetter til ½ pris, direkte på teateret, forudsat at forestillingen ikke er udsolgt selvfølgelig.

Det kan være en fordel at bestille billetterne i god tid. Langt de fleste billetter kan bestilles og betales online. www.billetnet.dk er nok det mest kendte og største billetmaskine i Danmark. Med filialer på langt de fleste posthuse, kan man nemt afhente de via Billetnet bestilte billetter. Billetnets hjemmeside har også styr på nyheder og kommende præmiere. Dog kan det anbefales at kigge fordi de enkelte teatres hjemmesider, for mere information om de enkelte stykker.

Nedenfor ses eksempler på priser på flere af de store kendte scener i København.

Operaen: Hvis du vil en tur i den nationale stolthed, Operaen, kan du faktisk slippe med 60 kroner, men kun hvis du er parat til at stå op! Tænk dig godt om, før du vælger denne billige løsning, for en opera kan godt vare tre-fire timer inklusiv pauser. Ståpladserne sælges kun til samme dags forestilling og kun via Det Kongelige Teaters Billetcenter.

Østre Gasværk Teater: Det store, runde rum kan rumme mange publikummer til musicals eller store klassikere. Som ung under 25 kan du sikre dig en plads under hvælvingerne for blot 70 kroner, mens andre kan få sig en oplevelse for 100 kroner.

Gamle Scene: Hvis du er parat til at sidde ude på fløjen oppe på gallerierne, så koster en billet til en af de store opera- eller balletopsætninger på Gamle Scene ikke mere end 70 kroner. Er man studerende kan man købe billige billetter via Klikens hjemmeside til 60 kroner, og pladserne er som regel bedre end galleriet.

Gladsaxe Teater er efterhånden ved at opnå et godt ry for sine store opsætninger af klassikere med flot scenografi og forrygende kostumer. Oplev det for 130 kroner, hvis du er under 25, og 145 kroner, hvis du er ældre.

Det Ny Teater: Hvis du er mest til de store, svulmende musicals med noget for både øjet og øret, kan du få dine drømme opfyldt her. Hvis du er under 25 år, kan du nøjes med at betale 184 kroner, mens andre må ryste op med minimum 214 kroner.

På de lidt mindre scener kan der også opleves succeser til rimelige penge. Her er et par eksempler:

Betty Nansen Teatret kan du som ung under 25 år slippe med 60 kroner, mens den billigste løssalgsbillet ? for alle aldre ? er 90 kroner.

Mungo Park ligger i Allerød, men selv med en S-togsbillet inkluderet får du som regel fuld valuta for pengene heroppe. En billet koster 100 for unge, 165 for andre.

Aveny-T var tidligere kendt som Dr. Dante og derefter som Bornedals. Nu står det på egne ben, men byder stadig på seværdige forestillinger. Oplev det ved selvsyn som ung under 25 år ved at slippe med 100 kroner for en billet.

Gode råd til billige billetter:

Bestil billetten i god tid. Så kort kan det siges. Jo før du er ude, jo lettere er det at få fat i én af de eftertragtede billige billetter.

Omvendt: Hvis du får lyst til en tur i teatret efter en pludselig indskydelse, kan du i nogle teatre få billetter til halv pris på selve spilledagen. Det forudsætter selvfølgelig, at stykket ikke er udsolgt - og det er de bedste af slagsen ofte.

Hvis du er en flittig teatergænger, kan du spare penge ved at melde dig ind i en teaterklub eller en abonnementsordning. Så får du rabatter, og måske bliver du inviteret med til billige forpremierer - og det er jo ikke dårligt at spare penge samtidig med, at man ser stykket før alle andre.

Slutteligt: Kom i flok. De fleste teatre giver en grupperabat, sådan at billetten bliver billigere, jo flere I er.

God fornøjelse i de københavnske teatre.

2.23.2005

Helligtrekongersaften - røgfrit



Jeg har aldrig før besøgt Rialto Teatret, og derfor var det med en lille sommerfugl i maven, jeg trådte ind gennem glasdørene på Frederiksberg. Allerede da jeg lagde hånden på håndtaget, havde jeg en positiv oplevelse. På døren var påklistret et skilt, der gjorde opmærksom på at teatret er røgfrit. Alene dette positive initiativ gør teatret et gensyn værdigt. Jeg synes mange andre teatre, burde følge det gode eksempel.

Det første indtryk af Rialto Teatret var godt, og heldigvis fortsatte den gode stemning. Jeg havde plads på første række i det lille intime teater. Ofte kan man miste overblikket når man sidder så tæt på scenen, men i dette tilfælde var scenegulvet i niveau med publikum. Dette gav mulighed for virkelig at følge skuespillernes mimik og holde spændingen. Stykket denne aften var Shakespeares Helligtrekongersaften, er herlig forvikling komedie i klassisk Shakespeare stil.

Skuespillerne gjorde bestemt deres til at denne aften var underholdende. Langt de fleste var mig forholdsvis ukendte, men professionalismen var allesteds nærværende. Specielt Ninna Cedeholm i rollen som den vittige spøgefugl Marie er værd at fremhæve. Også Joakim Knop var god. Det mest positive var at se ham i noget andet end musicals. Joakim Knop har bestemt et scenetalent, der er en oplevelse værd.

Shakespeare er en svær kunstart og er noget helt specielt. At teatrene stadig sætter hans stykker op, vidner om deres tidløse indhold. Shakespeare komedier er morsomme, men har en alvor over sig der giver stof til eftertanke. Denne opsætning havde bevaret en del af Shakespeares sprog, men hvad dog danske ordspil og nutidige sexistiske finurligheder. Shakespeare er underholdende klassisk teater og i Rialto Teatret opsætning er man underholdt. Forestillingen varer godt 3 timer, og selv om stolene i Rialto Teater er polstret tog min numse sig alligevel en lur.

Helligtrekongersaften spilles på Rialto Teatret indtil 25. februar 2005. Billetterne kan fås ned til 165 kroner i løssalg (er man under 25, kan man få den til 100 kroner).

Læs mere om kommende forestillinger: www.rialtoteatret.dk

2.19.2005

Maratondansen - en reality musical


Maratondansen, som fortiden kan opleves på Gladsaxe Teater slår sig op på at være en reality musical. Som altid gør teateret meget ud af at skabe stemning, allerede når publikum ankommer. Denne gang var publikum ladt tilbage til 1930?ernes USA. Den imponerende scenografi og kløgtige udformning gjorde, at publikum også har den mulighed, at spise inden forestillingen. Man får fornemmelsen af at være publikum til en maratondans i 1935, og ikke til en forestilling om en maratondans. Scenografien er af Peter Grant, som bl.a. har stået bag scenografien til Lars Von Triers Breaking the Waves og Dogville.

Handlingen tager sit udgangspunkt i 1930?ernes Californien var det helt store hit i medierne dansekonkurrence-konceptet ?maratondans?, hvor pengegriske arrangører fik desperate, unge mennesker til at kæmpe for at overleve flere ugers uafbrudt maratondans og vinde førstepræmien på 1.000 dollars. Medierne svælgede i konceptet og gjorde de unge deltagere til datidens ?reality stjerner?. I Maratondansen følger publikum de unge deltagere Robert og Gloria, der mødes tilfældigt og melder sig til konkurrencen. Robert drømmer om en fremtid i det gyldne Hollywood. Gloria drømmer om døden.

Forestillingen er baseret på Horace McCoys roman They Shoot Horses, Don?t they? Og det er Flemming Enevoldsen der står for iscenesættelse og koncept. Musikken er slagere fra 1930?ernes USA.

Forestillingen er et flot show, som dækker godt over den forholdvis usynlige handling. Alligevel føler man sig underholdt, og man glemmer tiden og følger deltagernes strabadser tæt. Rollelisten indeholder en lang række kendte navne. Værd er fremhæve er Dejan Cukic i rollen som konferencier, Iben Hjejle som den provokerende Gloria og Paw Henriksen som hendes dansepartner. På den negative side finder vi Trine Jepsen, kendt fra Popstars, Melodi Grand Prix og pigegruppen EyeQ. I rollen som Velma, byder hun op til dans som sangerinde. Hun er en flot pige med en god stemme, men hun bliver hurtig kedelig og udtryksløs at høre på. Ligeledes brillerer Sofie Lassen-Kahlke med sin usynlighed. Heldigvis slap vi for at høre meget af hendes triste nasale sang. Udover de nævnte, indeholder rollelisten en lang række, af mere eller mindre kendte ansigter fra diverse reality shows og talent konkurrencer gennem de sidste par år.

Maratondansen er helt klart et kig værd, og ligger i den billige kategori. En billet fås ned til 145 kroner, men så kræver det også en bus billet til Gladsaxe.

Maratondansen kan opleves på Gladsaxe Teater frem til 17. april 2005
Læs mere på www.gladsaxeteater.dk

2.15.2005

Biografi - August Bournonville



August Bournonville (1805-1879) er grundlæggeren af den danske ballettradition, som i dag er verdens ældst bevarede. Med sin karakteristiske graciøse stil og et imponerende repertoire af store balletter skabte han den tradition, der har gjort Den Kongelige Ballet internationalt berømt.

Som søn af balletmester Antoine Bournonville lå vejen til balletten lige for. August Bournonville fik sin første undervisning af faderen, og blev optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole som 8-årig i 1813. Den mest betydningsfulde dannelsesperiode for hans udvikling både som danser og senere koreograf fik August Bournonville i Paris i 1820?erne, hvor han blandt andre havde lærerne Pierre Gardel og Auguste Vestris. Det var netop i denne periode den romantiske ballet fik sit gennembrud på de parisiske scener. Romantikkens æteriske kvinder på tåspidserne, eksotiske miljøer og flirt med de farlige drifter i den menneskelige natur fascinerede den unge danser i en sådan grad, at han i 1836 skabte sit første store hovedværk, Sylfiden, inspireret af Filippo Taglionis ballet fra 1832 af samme navn.

Bournonville satte sit eget præg på den stil, han havde oplevet i Paris, og skabte en danseæstetik med ubesværet gratie som øverste mål - og med rundede arme, levende ansigt, bevægelig overkrop og hurtige fødder. Men først og fremmest en virtuos dans med sværheden camoufleret af en smilende lethed.

Bournonville var, med enkelte pauser, balletmester for Den Kongelige Ballet fra 1830 til 1877 ? og selv dansende han indtil 1848. I den periode formede han flere generationer af dansere, både stilmæssigt og igennem et repertoire, der på alle måder afspejler tidens idémæssige og politiske strømninger. Hans egne ambitioner som danser kommer til udtryk i de betydningsfulde mandsroller han indskriver i sine balletter. Med disse gav han mandsdanseren en mere fremtrædende plads, end man oplevede på tidens øvrige europæiske balletscener. Den danske ballet har stadig ry for at have skabt nogle af verdens bedste mandsdansere, heriblandt Erik Bruhn, Peter Martins og Nikolaj Hübbe.

I sin lange regeringsperiode på Kgs. Nytorv skabte Bournonville mere end 50 handlingsballetter og en lang række divertissementer. Inspiration til en del af hovedværkerne fandt han under de lange udlandsophold, blandt andet i Italien, hvor han mødte et folkeliv, som i sin umiddelbart eksotiske og farvestrålende fremtræden gav ham ideen til Napoli. Også historierne om en dansk storhedstid i middelalderen var inspirerende for det romantiske sind. Det er alt sammen ?så nationalkarakteristisk?, skriver H.C. Andersen til Bournonville efter premieren på Et Folkesagn, og han tilføjer ?som perler i et hav af ægte melodier?. Kermessen i Brügge's festlige og morsomme handling er nok inspireret af nederlandsk malerkunst, men også en hyldest til de danske tropper, der lige var vendt sejrrigt hjem til København efter treårskrigen.

?Dansen er en skøn kunst, fordi den stræber efter idealet, ikke alene i plastisk, men i lyrisk og dramatisk henseende?, skriver Bournonville i sin Koreografisk Troesbekendelse, og betoner med det, at ideerne og det æstetiske må smelte sammen for at skabe et fuldendt kunstværk. Og det formår han at gøre i de bedste af sine værker, der på forskellig vis afdækker grundlæggende konflikter i den menneskelige natur og spejler de ideale værdier i 1800-tallets borgerlige kristne virkelighed.

Bournonvilles balletter er stadig levende. Skiftende instruktører har i mere end 100 år med stor veneration for den gamle mesters ideer ændret nuancer i stilen for at fastholde balletternes liv. Med nyfortolkninger af både historier og scenografi tager Den Kongelige Ballet i 2005 ? med Den 3. Bournonville Festival - endnu et trin ind i fremtidens forståelse af de hovedværker, der er kompagniets identitet.

Blandt hovedværkerne regnes: Sylfiden (1832), Napoli (1842), Konservatoriet (1849), Kermessen i Brügge (1851), Et Folkesagn (1854), Abdallah (1855), La Ventana (1856) Blomsterfesten i Genzano (1858), Fjernt fra Danmark (1860), Thrymskviden (1868) og Livjægerne på Amager (1871).

Kilde: Det Kongelige Teater

Adballah - jævn og kedelig

Abdallah er en klassisk romantisk komedie af August Bournonville. Opbygning og historie er så typisk for Bournonville, at stykket bliver kedeligt og forudsigeligt. Abdallah blev første gang opført på Det Kongelige Teater 28. marts 1855, og blev kun opført 18 gange fra premieren og frem til 1858. Der skulle gå 130 år inden Abdallah vendte tilbage til scenen. 20. februar 1985 havde balletten premiere ved Ballet West i USA. I 1986 kom stykket tilbage til Det Kongelige Teater, og havde repremiere ved d. 2. Bournonville Festival i 1992. Adballah har været opført 75 gange af Den Kongelige Ballet.

Bruce Marks købte i 1971 Bournonvilles originale manuskript til Abdallah, og genskabte derigennem den forestilling, man i øjeblikket kan se på Det Kongelige Teater. Stykket er i tre akter, hvor vi i første akt befinder os i Irak, nærmere bestemt Basra. Her møder vi den fattige skomager Abdallah, som forelsker sig i genboens datter, Irma. Men pigens mor, Fatime, er imod forholdet. Sheik Ismael styrtes af Sultanen, og Sheiken flygter, og skjules i Abdallahs hus. Irmas fortryllende dans, distraherer soldaterne og Sheik Ismael går fri. I anden akt forærer Sheik Ismael, Abdallah en magisk lysestage. De fire første lys han tænder, vil bringe ham lykke, rigdom, kærlighed men tænder han det femte fatale lys, ophæves magien. I tredje akt genvinder Sheiken sin magt, og takker Irma for hjælpen, da han var på flugt. Hun får lov at vælge mellem Sheik Ismaels otte sønner, men vil hellere have Abdallah, og de to får selvfølgelig hinanden i enden.



Abdallah er en flot og traditionel ballet. Kostumer og kulisser er som altid i top på Det Kongelige Teater, men stykket er forudsigeligt og dansen en smule kedelig. Kommer man for at få en klassisk ballet oplevelse, er Abdallah i top, men vil man udfordres lidt, er det ikke hos den fattige skomager, man skal ligge pengene. Desuden er kostumerne flotte, men den orientalske stil, skjuler de fine balletkroppe, og vil man se mænd i trikot, er det ikke her man skal indstille kikkerten. Dog brillerer anden akt med en række korpsdansere i bar overkrop...mums!

Abdallah kan opleves på Det Kongelige Teaters store scene:
5. april,10. og 26. maj, samt 7 juni 2005 ved den 3. Bournonville Festival
Læs mere på: www.bournonvillefestival.dk

2.13.2005

Politik og Teater

Skuespiller, politiker og teaterchef Klaus Bondam forlader nu Folketeateret, for at hellige sig valgkampen ved kommunalvalget i november 2005, hvor Bondam stiller op som Overborgmester kandidat for De Radikale. Lige knapt et år nåede Bondam, at sidde i chefstolen ved Folketeateret, hvor han kom til i 2004. Tidligere har Bondam været teaterchef i Grønnegårdsteateret, sideløbende med hans politiske karriere som medlem af Borgerrepræsentationen i København.

Klaus Bondams vigtigste opgaver på Foketeateret, har været at skabe et fremadrettet repertoire, samt at skabe orden i økonomien. Bondam overtog posten fra Henning Sprogøe, og giver nu depechen videre til veteranen Malene Schwartz.

I december-januar-februar har man kunne opleve Shakespeare komedien, En Skærsommernats Drøm på Folketeaterets store scene og i marts er der premiere på musicalen Snehvide med bl.a. Caroline Henderson. På Folketeateret lille scene Hippodromen kan man foråret igennem opleve mindre forestillinger. Heriblandt endnu en Shakespeare komedie. Trold kan tæmmes kan ses fra 8.- 30. april. Denne opsætning har tidligere været spillet på Mongu Park i Allerød. Udover at være en teaterklassiker er denne opsætning morsom og samfundskritisk. Besætningen kommer fra The Loyal Shakespeare Company som har stor erfaring med Shakespeare.

Læs mere om The Loyal Shakespeare Company på: www.loyalshakespeare.dk
Folketeaterets repertoire kan findes på: www.folketeatret.dk

2.10.2005

Napoli - traditionel ballet

Er man til traditionel ballet, og har man endnu ikke fornøjet sig med et af de klassiske stykker, kan man fortiden opleve August Bounonvilles romantiske komedie Napoli. Denne ballet blev første gang opført i 1842 på Det Kongelige Teaters store scene, og er siden opført ca. 800 gange.

Denne romantiske komedie finder sted i Napoli, hvor en ung fisker tager sin elskede med ud og sejle, for at fejre den gode fangst. Båden kæntrer og de to elskende rives fra hinanden. Teresina formodes druknet, men Gennaro tager ud for at lede efter hende. Han kommer Capri, og møder i Den Blå Grotte, havnymfer og najader. Til sidst får kan dog kæmpet sig fri af deres trolddomsgreb. Resten må du se på teateret. Slut scenen i Napoli er kendt for den flotte farver, glade stemning, de små balletbørn og ballet i absolut topklasse.



Napoli kan opleves 10., 12. og 18. februar, samt 17. marts og 4., og 21. april på Det Kongelige Teaters store scene.

God fornøjelse

2.06.2005

Skuespillet - den ældste kunst

Skuespil har gennem menneskets historie spillet en stor rolle. De gamle grækere samledes i amfiteaterne til komedier og tragedier af store forfattere som fx Homer, Sofokles og Herodot. De gamle værker ligger til grund for mange af de skuespil som bliver skrevet og opført i dag. Selv Shakespeare har hentet inspiration hos de gamle grækere. Andre og mere nutidige forfattere har igen hentet inspiration hos Shakespeare.

Den danske teater scene er meget bred, og der er et konstant udbud af classisk teater, nye eksperimenterende stykker, moderne dansk, traditionelt ballet, opera, musikals og mange andre muligheder. Der er rig mulighed for at udvide horisonten og opleve spændende forestilinger på de danske scener.

Denne blog vil anbefale og anmelde, et bredt udsnit af det udbud af forestillinger der er, på de danske scener.