katrine-s.dk

3.12.2005

Pinocchios aske af Jokum Rohde



Jokum Rohde er en af de danske manuskriptforfattere, som er værd at holde øje med. Han debuterede for mere end 10 år siden, men har kun lige rundet de 30. Rohde var med under Det Kongelige Teaters opsætning af Ivanhoe, men har også haft flere stykker på de mindre scener i København (bl.a. Kaleidoskop). Netop nu er han aktuel i Det Kongelige Teaters opsætning af Pinocchios Aske.

Der er indført nationalt forbud mod kunst. I provinsbyen Kongstad er der i smug folk som udøver kunsten i smug. Retten med dommer Wolff i spidsen forsøger at slå hårdt ned på lovbryderne. Den godmodige Werner Bruun bliver af en stikker anklaget for at fremstille og sælge dukker til dukketeater. Dommer Wolff får magten over Werner Bruun og forbrydelserne begynder for alvor i Kongstad.

Stykket, med Wolff i spidsen, får en mærkelig magt over publikum. Der bliver snakket med publikum, som om denne var en aktiv del af begivenhederne i Kongstad. Genren for dette stykke er svært at greje, umiddelbart er det en tragedie, men samtidig en thriller. Stykket er gennemsyret med henvisninger, hentydninger og tolkninger som er svære at holde styr på. Filosofien i stykket omkring afskaffelse af kulturen er Pinocchios Aske god underholdning og stof til efter tanke.

Som altid byder teatret på anerkendte skuespillere. Stykket her tæller bl.a. Sofie Stougaard, Henning Jensen og Nicolas Bro, og de skaber det høje skuespilniveau som kendetegner Det Kongelige Teater.

Stykket er et besøg værd, og kan opleves i Det Kongelige Teaters Stærekasse indtil 7. april 2005.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home