katrine-s.dk

2.23.2005

Helligtrekongersaften - røgfrit



Jeg har aldrig før besøgt Rialto Teatret, og derfor var det med en lille sommerfugl i maven, jeg trådte ind gennem glasdørene på Frederiksberg. Allerede da jeg lagde hånden på håndtaget, havde jeg en positiv oplevelse. På døren var påklistret et skilt, der gjorde opmærksom på at teatret er røgfrit. Alene dette positive initiativ gør teatret et gensyn værdigt. Jeg synes mange andre teatre, burde følge det gode eksempel.

Det første indtryk af Rialto Teatret var godt, og heldigvis fortsatte den gode stemning. Jeg havde plads på første række i det lille intime teater. Ofte kan man miste overblikket når man sidder så tæt på scenen, men i dette tilfælde var scenegulvet i niveau med publikum. Dette gav mulighed for virkelig at følge skuespillernes mimik og holde spændingen. Stykket denne aften var Shakespeares Helligtrekongersaften, er herlig forvikling komedie i klassisk Shakespeare stil.

Skuespillerne gjorde bestemt deres til at denne aften var underholdende. Langt de fleste var mig forholdsvis ukendte, men professionalismen var allesteds nærværende. Specielt Ninna Cedeholm i rollen som den vittige spøgefugl Marie er værd at fremhæve. Også Joakim Knop var god. Det mest positive var at se ham i noget andet end musicals. Joakim Knop har bestemt et scenetalent, der er en oplevelse værd.

Shakespeare er en svær kunstart og er noget helt specielt. At teatrene stadig sætter hans stykker op, vidner om deres tidløse indhold. Shakespeare komedier er morsomme, men har en alvor over sig der giver stof til eftertanke. Denne opsætning havde bevaret en del af Shakespeares sprog, men hvad dog danske ordspil og nutidige sexistiske finurligheder. Shakespeare er underholdende klassisk teater og i Rialto Teatret opsætning er man underholdt. Forestillingen varer godt 3 timer, og selv om stolene i Rialto Teater er polstret tog min numse sig alligevel en lur.

Helligtrekongersaften spilles på Rialto Teatret indtil 25. februar 2005. Billetterne kan fås ned til 165 kroner i løssalg (er man under 25, kan man få den til 100 kroner).

Læs mere om kommende forestillinger: www.rialtoteatret.dk

0 Comments:

Post a Comment

<< Home