katrine-s.dk

3.04.2005

Sabina S(må kedelig)



Freud og Jung var pionererne indenfor psykoterapien, og det er netop denne teori, dens historie og udførelse denne forestilling på Det Kongelige Teater bygger på. Resultatet bliver dog en kedelig forestilling hvor alt analyseres.

Forestillingen er meget traditionelt udført med en historisk dog humoristisk tone. Den tynde historie omkring Jungs affære med den unge sindssyge Sabina Spielrein, er ikke nok til at dække over den psykoanalyse der gennemsyrer stykket, og gør det relevant for folk med en interesse, men kedeligt for os andre at se på.

Sabina Spielrein, som giver stykket navn, er i sig selv en spændende person. Hun var Jungs første patient og prøveklud for psykoanalysen. Selv blev hun, efter helbredelse, læge og beskæftigede sig med den menneskelige psyke. Hendes person overskygges dog i stykket af Jungs person, og det handler i virkeligheden mere og hans forhold til hende, end hendes forhold til ham og hendes person og historie.

På den positive side er en tur i Det Kongelige Teater (denne gang Stærekassen) altid en oplevelse. Skuespillet er professionelt udført, kulisser og stemning altid i top.

Sabina S kan opleves på Det Kongelige Teater indtil 8. april 2005.

God fornøjelse.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home